Damesmykker | Guldarmbånd fra Melcher Copenhagen.

Morgengaven.. Der er noget jeg har tænkt over.!

Guldsmykker der har fået nyt liv, med indfattede diamanter i smuk brilliantslibning.Det er jo en gammel tradition, at man giver hinanden en gave dagen efter den store dag.

Jeg fik selv en smuk gave af min mand, som jeg har glædet mig over mange gange siden. Der er mange der vælger at morgengaven skal være et smykke. Til bruden er der jo oceaner af muligheder for at vælge et smukt smykke, til manden kan det være lidt sværere, men man kan virkelig lave nogle meget personlige smykker til brug for denne morgengave.

Nå, men til det jeg har gået og tænkt over.. 🙂

Den dag der, hvor man bliver gift, vil man jo gerne se godt ud, og det hele skal stå snorlige og generelt være helt perfekt. Men måske mangler man lidt, den helt rigtige halskæde eller øreringe, så går man måske ud og låner noget, eller bruger noget man har. Man har i farten nævnt for sin mand at man mangler noget til ørene. Manden lytter i det skjulte og vil jo gerne glæde sin kommende hustru, så han køber de der øreringe hun ønsker sig, og giver hende dem DAGEN EFTER… Det giver INGEN mening, giv dog hinanden de gaver om morgenen på dagen, hvor i bliver gift. Bruden får de helt rigtige øreringe på og gommen får måske de helt rigtige manchetknapper i skjorten. En gang imellem må man gerne bryde traditionerne;-)

Kærlig hilsen

Mette Melcher

 

Skal du giftes?

13988714_10210045973655736_1058389953_nSæsonen for bryllupper nærmer sig med hastige skridt nu..

Der er sikker mange der er i gang med planlægningen af Deres store dag. Det er en dag man aldrig glemmer, og jeg ved godt at man som brudepar ønsker sig den perfekte dag. Men kære brudepar, kom nu i god tid, når i skal vælge Jeres vielsesringe. Det der med 2 uger i forvejen, er altså ikke smart.. Hvis I nu gerne vil have noget der er lidt anderledes eller i har måske noget gammelt guld fra mormors gamle vielsesring, der gerne må indgå, så er der brug for mere tid end 14 dage:-).

Hvis du har gammelt guld i skuffen, kigger jeg gerne på det for dig, så du kan få lidt ideer til dit nye smykke eller vielsesringe.

Jeg kan hjælpe Jer med at vælge de ringe der opfylder Jeres drøm, men husk I ikke er de eneste der fundet ud af at det er smukt at blive gift i maj..

Jeg kan for øvrigt varmt anbefale dig som brud at kigge nærmere på House of Brides i Tåstrup. Jeg var selv forbi for nyligt for at holde et møde med Hanne, som forpagter butikken. Det er et skønt sted, og de har forskellige virkelig gode løsninger for en alle tiders kjoleoplevelse til dig og dine veninder.

 

Kærlig hilsen

Mette Melcher

 

Jeg er forelsket …

… eller det vil sige, det har jeg været 🙂

Overskriften hænger egentlig sammen med noget helt andet – og så har vi faktisk lige udgivet et nyhedsbrev, som jeg selv synes var så ærligt og godt, at dele af det, fortjente, at få sit eget liv på vores blog også… det handlede også om,  “jeg er forelsket”

Historien er denne:

En mand kommer ind på værkstedet… jeg kender ham godt. En god gammel ven.

Han sætter sig ned i stolen overfor mig og allerede her, kan jeg se på ham, at han er glad. Øjnene stråler og man kan mærke på ham, at han skal til at gøre noget stort.

“Mette, jeg skal fri til min kæreste…. og jeg har brug for nogle råd omkring den ring jeg skal bruge”

Alene at han vælger mig som “rådgiver” er en kæmpe ære og noget jeg tager meget alvorligt.

Han er meget forelsket og undervejs i vores samtale der varede det meste af en time, får han netop sagt ordene: ” jeg er forelsket ” jeg sugede dem til mig med det samme og jeg blev bekræftet i – endnu engang – at mit job er fantastisk.

Efter vores session hos mig fik jeg denne SMS:

“Hej Mette, hun sagde ja! Tusind tusind tusind tak for din store hjælp.. Næste gang kommer vi sammen, for at se på vielsesringe”

Denne historie er jo bare een af mange, som vi har været med til at skrive på værkstedet på Islands Brygge. Spørgsmålet er hvilken historie vi skal skrive næste gang… om det skal være endnu en “jeg elsker dig – historie”, eller en “jeg elsker dig stadig – historie” Måske en, “undskyld jeg var en kegle-historie”

… det er egenlig lige meget hvad for een vi skal være med i… vi gør det gerne, hver dag, i 40 år mere.

De bedste hilsner

Mette Melcher

…. hun sagde ja!

Overskriften er det alle mænd gerne vil “skrige” ud, når de endelig har været på knæ og fri til deres kæreste.

Dog er der ikke mange ( andre end lige andre mænd der også har prøvet at fri ) der ved hvor nervepirrende og fuldstændig grænseoverskridende det er… hvor forfærdeligt det er … hvor fantastisk det er…

… på en og samme tid 🙂

Før du frier, så har du sikkert været igennem en lang proces. En lang proces der både indeholder:

… research!

… tale med kvindens forældre!

… tale med hendes veninder!

… planlægge det perfekte frieri i dyrehaven … måske.

Uanset hvad, så kan du altså bare ikke komme uden om, at der skal bruges en ring.

…og lige præcis det punkt, er jo noget vi kender lidt til hos Melcher Copenhagen.

Vi tager os godt af dig der skal fri.. både før – når du skal rådgives ift hvilken ring du skal vælge….

…Inden brylluppet… når hun (forhåbentligt) har sagt ja, og I skal rådgives ift størrelse og  jeres vielsesringe.

Og vi glædes sammen med jer, når I skal rådgives om morgengaven, uden at sladre til hinanden 🙂

Det vi kan, og det vi elsker at gøre, er at gøre mennesker glade. Det er med faglig stolthed i stemmen, at vi siger, at det er noget vi gør hver dag når vi går på arbejde.

Det håber vi du kan mærke 🙂

 

Perler

Hvad betyder de forskellige ædelsten?

Det er ikke kun diamanter og brillanter der kan indfattes i guld og sølvsmykker. Faktisk er der virkelig mange smukke og farverige sten – eller ædelsten – der sagtens kan sættes sammen med dit ynglingssmykke. Læs mere under her – og bliv klogere på, hvad stene egentlig kan betyde for dig.

Hvis man er en smule spirituel.. eller måske bare synes, at ting gerne må give lidt mere mening, så er det “sten”sikkert, at du vil få noget ud af, at læse denne blog. Vi giver dig nemlig en sjov og unik viden, omkring ædelsten og deres betydninger. Vi har udvalgt 5, som vi selv har indfattet i smykker – og som kunderne efterfølgende har sagt, giver dem energi og godt humør, når de har dem på.

Diamanter … 

Diamanter er kendt som den reneste og smukkeste af alle ædelstene. Den blev i gamle dage kaldt for retfærdighedens vogter – og kunne afsløre om mennesker havde skumle planer, bagtanker, eller lignende.

Diamanter beskytter deres bærer mod fare – og efter sigende skulle diamanter have ekstra stor effekt på mennesker der er født i april og maj. Nærmest gøre dem ubetvingelige.

Diamanter

Perler … 

Perler kommer i mange farver, størrelser og afskygninger. I en smuk ring, eller halssmykke, kan den virkelig sætte trumf på dit look – men samtidig kan den også have en reel betydning for dig. Hvis du altså tror på det spirituelle også…

Man siger at perler betyder tårer… Men samtidig er et symbol på skønhed. Den der bærer perlesmykker, vil have et unikt skær i øjnene og en let følelse i krop. Med andre ord, er perler et symbol på skønhed …

Perler

Ametyst … 

En ametyst siges at have mange gode egenskaber. Blandt andet vil den der bærer den, være bedre til at fjerne onde eller tunge tanker – og samtidig give indsigt i skjulte ting.

Ametystens egenskaber hænger sammen med dens slibning – en hjerteslebet ametyst var oprindeligt det, som middelalderens damer, gav til deres riddere på sankt valentins dag.

Ametyst

Rav … 

Rav i sig selv, bærer på så meget historie. Det stammer fra harpiks, og kan være flere millioner år gammelt. Faktisk kan et enkelt lille stykke rav, have været dryppet fra et pinietræ, på et sted, hvor der er idag er vand.. Østersøen eksempelvis.

I gamle dage i Skotland, gav man vordende brude, en halskæde af rav. Smykket skulle efter sigende give pigen styrke til at modstå onde ånder – og give hende styrke og tiltrækningskraft til at holde på sin udkårne.

Rav

Smaragd … 

En smaragd er en ædelsten i en smuk grøn farve. Den grønne farve er god for øjnene – og i gamle tider sagde man, at bæreren af et smaragdstykke, ville få klarsyn, gode øjne, og profetiske gaver.

En smaragd er en virkelig smuk sten, der prydede skæftet på riddersværd, kongekroner, og unikke smykker i gamle tider. Den bærer på så meget historie, og vil give bæreren et unikt look, der ikke ses mange steder mere.

smaragd

 

Giv ikke dine børn allergi – undgå billige smykker med nickel i!

Udslæt … røde og betændte øreflipper… knopper på halsen hvor en halskæde har siddet – det er blot nogle af de gener man kan give sig selv, eller sine børn, hvis man bruger billige smykker.

Metaller kan blandes – og bliver det hyppigt – især det helt billige bijouterie er offer for det. Det kan heldigvis testes, om der er brugt eksempelvis meget nickel i et givent smykke. Det ændrer dog ikke på, at man selv ved kortvarigt brug, allerede er i risikogruppen for at udvikle decideret nickelallergi.

Der er nickel i rigtigt mange ting. I vores mad. I vores smykker. Ja sågar i det tøj vi bruger. Det findes alle steder, og afhængigt af hvor gode vores kroppe er til at modstå de allergifremkaldende stoffer, jo større er risikoen for at udvikle en decideret allergi. De værste tilfælde af nickelallergi, gør, at man skal holde en meget ekstrem diæt – resten af livet.

Vores børn – og især vores piger – ses oftere og oftere med huller i ørene. Og de bliver yngre og yngre. Det er egentlig fint nok – og kun et spørgsmål om hvornår forældrene synes at det er ok, at de får huller i ørene. Men hvis de så samtidig ville have en holdning til HVAD det er der kommes i ørene, så ville tingene være meget bedre….

En pige på 5 år, der får et sæt billige, nickelbelagte ørestikker i ørene, fra en af de her bijouterie butikker, der ligger i alle storcentre, eller fra et lokalt kræmmermarked, har meget større chance for at udvikle allergi, end hvis der kom nogle ørestikker i sølv i ørene istedet.

Vi har set nogle virkelig grimme tilfælde på værkstedet, hvor huller i ørene har været så betændte, at vi var nødt til at klippe ørestikkerne ud med en tang.

Med denne blogpost vil vi, udover at give dig noget rådgivning i do´s and dont´s, også bede dig om ikke at købe for billigt, når du køber smykker til dine børn. Der er en grund til at de er så billige – og det er typisk, at de er blandet, eller belagt med, alle mulige kemikalier der kan fremkalde allergi.

Det er der ingen grund til at lade vores børn få, så tidligt i livet.

De bedste hilsner

Mette Melcher

PS: Du kan læse lidt mere om Nickelallergi HER

3 tips til dig der skal købe vielsesringe..

Skal du giftes denne sommer?

Det er en stor dag, at blive gift og sige “ja” til den man elsker.

Før den store dag, er der mange forberedelser.. Der er meget at tænke på, for dagen må jo gerne blive helt perfekt.

Ringene, skal jo også helst være helt perfekte..så når I skal vælge dem, er der 3 tips i skal tage med Jer ind i Jeres overvejelser.

1. Har I gammelt guld, der eventuelt kan indgå i de nye ringe, så brug det. Der er meget at spare, når man selv har lidt guld. Så tag det med ned til guldsmeden. I skal ikke sælge det, I skal lade det indgå!!

2. Skal I have sten i ringene? Så kan det måske nogen gange godt svare sig, at undersøge lidt om sten først. Diamanter holder jo bedst, så når det er en ring der skal sidde på fingeren resten af livet, så hold Jer gerne til diamanter, andre ædelstene bliver slidte at se på, med tiden.

3. Vælg noget simpelt, vælg noget der kan kombineres med andre smykker. Jeg kan love Jer, at man bliver træt af noget der er alt for mønstret.

Jo ældre vi bliver, jo større er chancen for at vi har flere smykker at vælge imellem, så hvis man kan kombinere sin vielsesring, med andre ringe, vil man aldrig blive træt af at bære den.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for mere information eller inspiration.

 

Mange hilsner.

Mette Melcher

Eksklusive smykker: damering i hvidguld med brillanter

Diamanter – en stjerne på din finger.

Diamanter… Vi har skrevet om det før, og vi gør det gerne igen. Vi har nemlig nogle ret stålsatte holdninger til diamanter og de smykker de sættes i.

Det kan vi tillade os, med 40 år i markedet – og vi har gjort det til en mission, at oplyse om diamanter, så du, uden at blive alt for forvirret, kan gå ind i en juveler eller guldsmedebutik og udfordre personalet med din viden. Du kan også bare komme til os med det samme …. så fikser vi det hele for dig 🙂

For et par måneder siden, skrev vi dette blogindlæg : DIAMANTER SOM INVESTERING og vi har faktisk også skrevet et andet indlæg, som er lidt mere teknisk. Det kan du se her: 3 TING DU IKKE VIDSTE OM DIAMANTER

Dette her indlæg handler selvsagt også om diamanter, men vi har valgt endnu engang at gå lidt teknisk til værks… Primært fordi vi synes at diamanter fortjener at få fortalt deres tekniske historier, sammen med deres oprindelseshistorier.

Diamanter kommer i mange forskellige farver og klasser, men det du kan tage udgangspunkt i, i forbindelse med din diamantskolegang, er de 4 C´er…

Clarity

Color

Cut

Carat weight

Ovenstående er de 4 ting, der skaber grundlaget for diamantens værdi … og pris. Få ting i livet er perfekte, og diamanter lider under samme forhold. Det er yderst sjældent, at man finder en diamant, som har en klarhed, eller clarity, som er perfekt. Når det sker, så vil diamanten blive prissat yderst højt, alene fordi den er så sjælden. Det er dog en kombination af de 4C´er der afgør værdien af diamanter.

diamond-clarity-chart

Skal du købe en diamant og være sikker på at du ikke køber katten i sækken, så køb en diamant der kommer med et certifikat. Certifikatet skal gerne være udstedt af et international diamantcertificerings firma. GIA er en af de internationale virksomheder der gør det. 

GIA´s opgave består i, at se på de diamanter de får ind, og så bedømme dem ud fra de 4 C´er. Når diamanter har gennemgået de forskellige tests der skal til, så bliver der koblet et certifikat på, som både skal sikre diamantens kvalitet, renhed, og karat – ud fra de 4 C´er, men også sikre, at diamanten eksempelvis ikke kommer fra et land hvor den har været brugt som en såkaldt “blod-diamant”. Certificeringen af din diamant betyder altså både, at den får et stempel ift kvalitet, men også, at den ikke er blandet ind krigshandlinger i 3. verdenslande eller lignende.

GIA_Cert_700X

Alt dette kan være en mundfuld for de ikke trænede diamantkøbere, og netop derfor vil vi gerne hjælpe dig/jer med at købe de rigtige diamanter, til den rigtige pris. Og så selvfølgelig sikre dig i, at du køber en diamant der er af en ordentlig kvalitet og som ikke kommer fra krigshærgede områder.

Svært at tage en beslutning … ? Mænd, husk overraskelsesmomentet!!!

Det hænder at vi får besøg af mænd på værkstedet ….

Det er altid sjovt – fordi det ofte foregår sådan, at de har et billede med ned fra et katalog, som de har set deres bedre halvdel bladre i … og imellem linjerne har fået at vide at: “det kunne da være MEGA dejligt, hvis du lige havde sådan en med hjem en dag”

Fuld gas på fantasien … eller ikke 🙂

Ofte ender det med, at de kære mænd må tage deres koner med ned til os – og det jo ikke ligefrem super overraskende.

Vielsesringe fra Melcher Copenhagen

Måske du ikke har fanget den endnu, men der er faktisk to led i den her historie …

1: Mand – “grow some imagination” og lad os hjælpe dig… Vi er her netop for at rådgive dig og fortælle dig om, hvad der trender nu – hvad kvinder faktisk godt kan lide at have på af smykker – og hvor fedt det egentlig er, at blive overrasket af sin mand. Alt det, kobler vi sammen så du er bedst muligt klædt på til, at DU tager beslutningen om, hvilket unikt smykke vi skal lave til din bedre halvdel.

2: Kvinde – “let your man do his thing …” … og lad os hjælpe dig – fristes vi til at sige…. 🙂  Befri dig selv og lad din mand tage en kvalificeret beslutning udi, hvad han mener du vil kunne lide … men også hvad han mener du vil se godt ud, ved at bære.

Overraskelser er dejlige.. og mange husker overraskelser de har oplevet for 30 år siden bedre, end hvad de fik til sidste fødselsdag.

Vi vil gerne være med i dine erindringer – og har i mange år været med til at sætte evige præg på mange overraskelser rundt omkring i verden. Fra frierier på sandstrande, til morgengaver på hotelværelser. Fra dåbsgaver til niecer, til konfirmationsgaver til samme.. Vi har været med rigtigt mange gange – og vi ELSKER at hjælpe folk med at skabe minder og overraskelser der holder et helt liv.

Guldsmykker og diamanter er smukke og værdifulde. Det samme er minder ….

Kærlig hilsen

Mette Melcher

 

Hvem er vi egentlig her hos Melcher Copenhagen?

Vi har efterhånden mange følgere og læsere på bloggen..:-) og tak for det, det er dejligt.

Men hvem er vi så? Der står godt nok en del om os på hjemmesiden, men måske har I ikke fået det læst, så her kommer en lille historie:-)

Melcher Copenhagen har snart jubilæum, vi fylder 40år til sommer. Det er vildt nok at tænke på, at der er smuttet 40 år med sådan en fart. Min far startede i 1976, fordi han vandt en tipsgevinst, som gjorde det muligt – det er meget skægt at tænke på, at den var kickstarten til, at lave et lille værksted han kunne udvikle sin egen kollektion fra.

Jeg er jo så født ind i branchen og har lige så langt tilbage jeg kan huske, kommet på værkstedet, hjulpet med at holde værktøj og også set min lillebror komme her og gøre det samme. Idag sidder jeg så som den øverste chef i foretagenet og glæder mig hver dag over, at jeg kan drive familievirksomheden videre.

Udover mig selv – Mette – så er det jo også min far – Claus Melcher – der sørger for at tingene kører hernede. Med hans speciale i indfatninger og reparationer, og mit speciale i diamanter og guldsmykker, samt salg af samme, så er vi et rigtigt godt team, der sammen vil gå rigtigt langt for, at venner af værkstedet, kunder, og samarbejdspartnere får noget ud af at komme hos os.

Vi går op i håndværket og har faglig stolthed, øverst på listen over ting, som vi gerne vil vise omverdenen. Hvis du kommer ned til os, enten for at snuse til atmosfæren i et ÆGTE dansk smykkeværksted, eller for at handle, så vil du forstå – og se – hvad vi mener 🙂

Uanset hvad, så vil vi gerne fortælle mere om os og vores metoder ift smykkeproduktion, så hvis du har lyst til at kigge ind til en kop kaffe, og / eller snuse til vores kollektion, så er du velkommen. Det er jo snart sæson for både bryllupper og konfirmationer, så det kan da være vi kan finde på noget til dig … 😉

De bedste hilsner

Mette Melcher