Siden 1976 har Melcher Copenhagen lavet eksklusive smykker baseret på håndværk af høj kvalitet. Melcher Copenhagen drives i dag af Mette Melcher, som sammen med sin far Claus G. Melcher skaber håndlavede eksklusive smykker, baseret på grundtanken om det særlige personlige udtryk. Smykkerne er lavet af danske råmaterialer på vores værksted og skabt fra bunden i et begrænset antal. Med høj faglig ekspertise skaber vi eksklusive smykker med fokus på den enkelte kundeoplevelse. Vi vil være en kilde til inspiration og berige vores kunder med en enestående oplevelse og mageløse smykker. Vi giver gammelt guld nyt liv ved at ombytte guld fra skabet til nye eksklusive smykker. Det giver vores kunder eksklusivitet til favorable priser.
Vores værdier
Gennem 40 år har Melcher Copenhagen værnet om de værdier, der har gjort vores brand eksklusivt. I 2 generationer har vores hverdag, mål og successer været præget af følgende 3 værdier:
Om Mette Melcher
Mette Melcher er anden generation i den familiedrevne virksomhed. Hun er hovedet bag nye Melcher Copenhagen kreationer. Som datter af en guldsmed har hun en medfødt passion og kærlighed for smykkehåndværk og en fascination af ædelsten og metaller.
Mette har ét erklæret mål; at skabe smykker, der understreger ejerens personlighed. Smykker der bliver bærende for ejerens stil og som skiller sig ud. Hun følger ingen forbipasserende trends men laver tidsløse eksklusive smykker, der taler sit eget sprog.
Ambitionen er at gøre op med den masseproduktion, der præger smykkebranchen og istedet skabe helt særlige personlige smykker. Hvert smykke er håndlavet og besjælet med hendes passion. Og netop passionen, kreativiteten og den tætte kundekontakt er drivkraften i Mette Melchers arbejde.